SPF record

Nedenfor er lidt praktisk info om SPF records (or Sender Policy Framework) og hvordan SPF kan påvirke dine e-mails.

Hvad er en SPF record?

SPF record giver domæneejere mulighed for administrere og kommunikere hvilke platforme, som f.eks. Peytz Mail, som må benytte et bestemt domæne i forbindelse med afsendelse af e-mails. Formålet med SPF er at sikre et domæne, så ikke alle kan sende fra det.

Hvordan checker man SPF record?

Der findes web-baserede tjenester, der kan finde SPF for et domæne. Prøv f.eks.: http://www.kloth.net/services/nslookup.php. Skriv dit domæne (uden “http://” – e.g. “peytz.dk”), og vælg så “TXT” under Query. Hvis der er opsat en SPF record, så vil resultatet være noget ala: “v=spf1 include:bounce.peytz.dk”.

Hvordan opsætter man en SPF record?

Find ud af hvem der administrerer dine domænenavnes DNS og bed dem om at oprette en SPF-record. Du giver Peytz Mail lov til at sende fra dit domæne ved at lave en TXT record følgende indhold: “v=spf1 include:bounce.peytz.dk -all”. I eksemplet er det kun Peytz Mail, der må sende mails fra dit domæne. Hvis du er usikker på om flere platforme og leverandører benytter dit domæne, så skal din TXT record være som følger: “v=spf1 include:bounce.peytz.dk ~all”. Det markerer Peytz Mail som godkendt afsender, men fortæller modtagernes mail-servere, at der kan være flere.

Note: Hvis du allerede har en SPF record, så spørg personen, der administrerer din DNS og bed dem lave ændringerne.

Mere information

Om SPF: http://en.wikipedia.org/wiki/Sender_Policy_Framework
Hjælp til at lave en SPF record: https://www.spfwizard.net/
Microsofts information om SPF og Office : https://technet.microsoft.com/da-dk/library/dn789058(v=exchg.150).aspx